Eydna Vidtfeldt

6/27/2014

Strik en blonde

I længere tid har jeg strikket en 1 x 1 m firkant af kid mohair i retstrik på p 8. Det har været en laaaang og sej kamp, da jeg ikke er specielt god til de monotone opgaver. Men VM har hjulpet mig med at nå målet, så nu er jeg kommet til min faktiske årsag til at starte projektet: Jeg er begyndt at strikke en blondekant.
 

Man kan finde blondekante mange steder, hvor man enten begynder med en blondekant, strikker den sidst eller strikker den seperat og så får den syet på bagefter. 
Jeg vælger altid at strikke blonden på, da det giver et pænt finish (og så er der mindre montering). Det kommer nok til at tage lidt tid, men VM varer et par dage mere, så jeg kan nok nå at nyde mit sjal med blondekant og silkebånd trukket igennem hulrækken. 


Etiketter: , , , ,

6/20/2014

Strik en bodystocking


Jeg foretrækker at give personlige gaver, når min familie og venner skal forkæles. Især når der er en, der har fået en lille ny, er det sjovt at kreere en unik gave. Det giver mig gode minder fra da jeg selv skulle blive mor og jeg bilder mig ind, at modtageren også bliver glad for, at jeg brugte mere end 5 minutter inde i en tilfældig butik på at vælge en gave til deres barn ;)

Tid skal der også til, når man vil lave personlige gaver, og her har jeg lavet en opskrift til en bodystocking, der ikke kræver så megen tid at færdiggøre. Jeg har valgt at strikke den i behandlet babyuld, så er den nemmere at vaske for den nybagte mor. Opskriften finder du under "strikkeopskrifter" ovenfor.



Etiketter: , , , , , ,