Montering: hækl en sweater sammen

7/11/2014

Montering: hækl en sweater sammen


I en af mine praktikker fra HFS arbejdede jeg hos en strikdesigner. Der lærte og oplevede jeg mange spændende ting, men et, som jeg aldrig havde set før, var at hækle sammen istedet for at sy sammen, når man f.eks. monterer en sweater. Det havde hun lært i Ukraine, hvor alle hendes designs blev håndstrikkede. Jeg nåede ikke at prøve det i min praktik, så da jeg havde strikket en model fra Navia, valgte jeg at forsøge mig med teknikken at montere ved at hækle.


Jeg valgte at bruge en hæklenål 1/2 nr finere end jeg havde strikket sweateren med, da jeg af erfaring ved, at jeg hækler løst. Jeg valgte at damp presse stykkerne inden jeg begyndte at hækle sammen. 
Jeg valgte at følge samme princip, som når jeg strikker en kant, at jeg sprang hver 4. m/p om. Dette gav et pænt og ikke for "fyldigt" resultat. 


Da modellen har et påsat ærme med en "puf"effekt, valgte jeg at presse sømmen ud i ærmet, så det ikke fylder for meget. 
Jeg er meget glad for resultatet, og ret forbavset over, at det gik så hurtigt, selv om det var første gang. Jeg har nemlig en tendens til at udskyde monteringen, men tror at denne metode helt sikkert vil vække modet igen. 


Denne model er som nævnt fra Navia, hæfte nr. 16, og modellen er strikket op i Rowan Tweed, som var et garn, jeg havde liggende. 

Etiketter: , , , , ,

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start